Radonsikring — pris, metoder og guide 2026

Radonsikring er en samlebetegnelse for de tiltag, der sænker radonniveauet i et eksisterende hus eller forebygger radon i et nybyggeri. Det spænder fra simpel forbedret ventilation og tætning af revner over et aktivt radonsug til en radonmembran. Prisen ligger typisk på 5.000-100.000 kr. inkl. moms i 2026 afhængigt af metode og hus: forbedret ventilation er billigst, mens et aktivt radonsug ifølge Radonforeningen typisk koster 25.000-70.000 kr. inkl. moms.

Radon er en naturlig, radioaktiv luftart, der siver op fra undergrunden og kan samle sig i indeklimaet — især i stueetagen og i huse med utætte fundamenter. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonindholdet i en bolig ligger under 100 Bq/m³, fordi langvarig udsættelse for radon øger risikoen for lungekræft. Hvor høj koncentrationen er, kan kun en måling afgøre — og det er resultatet af den måling, der bestemmer, hvilken radonsikring der er nødvendig.

På denne side får du overblik over, hvad radonsikring koster i 2026, forskellen på de tre hovedmetoder (ventilation, radonsug og radonmembran), hvad der trækker prisen op, og hvornår en simpel og billig løsning rækker. Selve målingen — der er forudsætningen for det hele — behandler vi separat i guiden om radonmåling.

Hvad koster radonsikring i 2026?

Radonsikring koster typisk 5.000-100.000 kr. inkl. moms i 2026, og spændet er bredt, fordi “radonsikring” dækker over vidt forskellige tiltag — fra at forbedre ventilationen til at lægge en membran under et nyt gulv. Radonforening.dk angiver, at radonsikring erfaringsmæssigt koster mellem 5.000 kr. og 100.000 kr. afhængigt af metode og omfang. Tallene nedenfor er et trianguleret markedsskøn baseret på radonforening.dk, Bolius og markedskilder — ikke ét officielt myndighedstal, for der findes ingen reguleret pris på radonsikring.

Tallene er triangulerede markedstal pr. juni 2026 (radonforening.dk + Bolius + markedskilder), ikke ét myndighedstal. Hverken Sundhedsstyrelsen, Bolius eller bygningsreglementet.dk angiver konkrete kronebeløb for radonsikring — derfor er intervallerne sammenstillet fra prisguider og brancheforeningen og bør kun bruges som pejlemærke. Indhent altid konkrete tilbud på dit eget hus. Sidst gennemgået juni 2026.

Det vigtige at forstå er, at prisen ikke afhænger af husets værdi, men af hvilken metode der skal til for at komme under 100 Bq/m³ — og det ved man først, når radonniveauet er målt. Et let forhøjet niveau kan ofte klares med ventilation og tætning i den billige ende, mens et hus med kraftig radonindtrængning fra undergrunden kan kræve et radonsug med flere sugepunkter i den dyre ende. Derfor er en måling altid det første skridt, og en kontrolmåling efter sikringen det sidste.

Hvad er radonsikring — og hvad er forskellen på sikring og forebyggelse?

Det er nyttigt at skelne mellem to situationer, der ofte forveksles:

• Radonsikring af et eksisterende hus handler om at sænke et radonniveau, der allerede er målt for højt. Her er de typiske værktøjer forbedret ventilation, tætning af revner og — hvis det ikke rækker — et aktivt radonsug.
• Radonforebyggelse ved nybyg handler om at bygge huset, så radon aldrig kommer ind. Her er en radonmembran og lufttætte konstruktioner kernen, og det er et lovkrav i bygningsreglementet.

Sundhedsstyrelsen opererer med en trinvis tilgang i eksisterende boliger. Under 100 Bq/m³ er det vigtigste at sørge for udluftning, ventilation og tæthed. Ligger niveauet på 100-200 Bq/m³, anbefales forbedret ventilation og tætning af revner i fundament og rør-gennemføringer — og hvis det ikke er nok, et radonsug. Over 200 Bq/m³ kan mere omfattende tiltag som radonsug være nødvendige. Det er denne trappe, der i praksis afgør, hvad din radonsikring kommer til at koste.

Radonsug eller radonmembran — hvad er forskellen?

De to mest forvekslede metoder er radonsug og radonmembran. De gør grundlæggende det samme — holder radon ude af indeklimaet — men på hver sin måde og i hver sin situation.

Et aktivt radonsug etablerer et undertryk i grus- eller kapillarbrydende lag under bygningen, så radongassen suges bort og ledes ud, før den når op i boligen. Bolius skriver, at et aktivt radonsug kan reducere radonindholdet i boligen med helt op til 95 procent, og at det virker hurtigt efter installation. Ulemperne er, at suget kan give synlige ventilationsrør, lidt støj og risiko for kolde gulve — men det er den mindst indgribende metode i et færdigt hus og derfor den mest brugte radonsikring i eksisterende boliger.

En radonmembran (også kaldet radonspærre) er ifølge Bolius et lufttæt plan af plast eller bitumen, der lægges over eller under betonpladen i boligens terrændæk og spærrer for radon. Membranen er effektiv, men kræver indgreb i gulvkonstruktionen — derfor giver den i et eksisterende hus først rigtig mening, når gulvet alligevel skal renoveres eller der lægges gulvvarme. Bolius angiver, at selve membranen koster cirka 100-800 kr. pr. m², men at den store udgift er at fjerne og genetablere gulvet (op mod ca. 2.500 kr. pr. m² inkl. arbejdsløn og moms) — det er derfor, membranen i den samlede tabel ovenfor lander så højt.

Hvad trækker prisen på radonsikring op?

Forskellen mellem en simpel ventilations- og tætningsløsning til nogle få tusinde kroner og et fuldt radonsug til 60.000-70.000 kr. skyldes ikke vilkårlighed. Disse faktorer driver prisen:

1. Det målte radonniveau. Et let forhøjet niveau (lige over 100 Bq/m³) kan ofte klares med ventilation og tætning. Et meget højt niveau kræver et aktivt radonsug og nogle gange flere sugepunkter, hvilket mangedobler prisen.
2. Antal sugepunkter. Et radonsug med ét sugepunkt er billigst. Skal der etableres flere sugepunkter — typisk i huse med kraftig radonindtrængning fra undergrunden — stiger prisen markant.
3. Husets konstruktion. Et hus med kælder, krybekælder eller komplekst terrændæk er sværere at sikre end et simpelt betongulv på terræn. Adgangen til at lægge sugekanaler eller membran afgør arbejdets omfang.
4. Membran kontra sug. En membran er kun realistisk, hvis gulvet alligevel skal op — ellers er udgiften til at fjerne og genopbygge gulvet den dominerende post, og den følger kvadratmeterne.
5. Tætning og styring. Tætning af revner og rør-gennemføringer samt et styringssystem og en kontrolmåling oveni selve suget lægger typisk flere tusinde kroner til regningen.
6. Geografi og fagperson. Som ved alt håndværk varierer timeprisen fra egn til egn, og en specialiseret radon-fagperson kan tage et højere honorar end en lokal murer eller kloakmester, der udfører arbejdet som tillægsydelse.

Pointen er, at radonsikring skaleres efter problemets størrelse. Derfor er den eneste vej til en realistisk pris at kende det målte niveau og få konkrete tilbud, der tager udgangspunkt i netop dit hus.

Regneeksempel — radonsug i et parcelhus

Et regneeksempel gør tallene konkrete. Beløbene er afrundede og bygger på de triangulerede markedstal ovenfor — dit eget projekt kan ligge højere eller lavere afhængigt af radonniveau og husets konstruktion.

Eksempel: parcelhus på terræn, målt radonniveau ca. 150 Bq/m³, ét sugepunkt.

Beløbet for selve suget ligger i den lave ende af Radonforeningens interval på 25.000-70.000 kr., fordi eksemplet forudsætter ét let tilgængeligt sugepunkt. Til sammenligning ville et hus med kun et let forhøjet niveau (lige over 100 Bq/m³) ofte kunne klares med forbedret ventilation og tætning alene for 5.000-20.000 kr. — uden et egentligt radonsug. Og i et hus med kraftig radonindtrængning, hvor der skal flere sugepunkter til, kan totalen omvendt nå 60.000-70.000 kr. Eksemplet er et regneeksempel ud fra markedsspændene, ikke et faktisk tilbud.

Radonsikring ved nybyg — hvad kræver bygningsreglementet?

Ved nybyggeri er radonsikring ikke valgfri. Bygningsreglementet stiller krav om et maksimalt radonindhold i indeluften på 100 Bq/m³ for nybyggeri, hvor personer opholder sig. Kravet opfyldes ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte, så radon forhindres i at trænge op — typisk ved hjælp af en radonmembran kombineret med omhyggeligt, revnefrit betonarbejde.

Fordi kravet skal tænkes ind fra projektstart, er radonsikring i nybyg langt billigere og mere effektiv end at eftermontere i et færdigt hus: membranen lægges som en naturlig del af gulvopbygningen, mens grunden alligevel er åben. Det er derfor, radonmembranen primært hører hjemme i nybyg og i gennemgribende renoveringer — ikke som en isoleret eftermontering. Skal du bygge nyt, er radonkravet en del af den samlede byggetekniske forundersøgelse, der også omfatter jordbund og fundament — se Bygherreguiden.dk’s sider om fundament og jordbundsundersøgelse.

Hvordan dokumenteres effekten af radonsikring?

En vinkel, mange prisguider springer over: radonsikring er ikke færdig, når håndværkeren går. Den er først færdig, når en kontrolmåling dokumenterer, at niveauet faktisk er kommet under 100 Bq/m³. Det er afgørende af to grunde.

For det første afhænger effekten af både radonsug og radonmembran af korrekt udførelse. Bolius understreger, at selv små utætheder i en membran kan reducere eller helt ophæve dens virkning, og et radonsug skal etablere det rette undertryk det rette sted for at virke. Uden en måling før og efter ved du reelt ikke, om pengene har virket.

For det andet svinger radon over året — det er typisk højest om vinteren, hvor huset er lukket og opvarmet. En seriøs radonsikring bør derfor baseres på en langtidsmåling (typisk over mindst to måneder i fyringssæsonen), og kontrolmålingen efter sikringen bør laves på samme måde for at være sammenlignelig. Selve målemetoden og dens pris beskrives på Bygherreguiden.dk’s side om radonmåling — den er forudsætningen for både at vide, om du har et problem, og for at dokumentere, at det er løst.

Hvornår er radonsikring IKKE det, du har brug for?

Radonsikring er ikke svaret i alle situationer, og det er værd at vide, hvornår du skal vælge noget andet — eller ingenting:

• Du har ikke målt radon endnu. Uden et målt niveau ved du ikke, om du overhovedet har et problem, eller hvor stort det er. Start altid med en radonmåling — at radonsikre på mistanke kan blive en dyr og unødvendig investering.
• Niveauet er allerede under 100 Bq/m³. Ligger din måling under Sundhedsstyrelsens referenceniveau, er der ikke behov for egentlig radonsikring. Almindelig udluftning og at holde huset tæt er nok.
• Niveauet er kun lige forhøjet. Er niveauet 100-150 Bq/m³, bør du prøve forbedret ventilation og tætning af revner først. Sundhedsstyrelsen anbefaler den trinvise tilgang — et fuldt radonsug kan vise sig overflødigt.
• Du skal sælge huset. Radon indgår ikke i en tilstandsrapport, og et hussalg kræver ikke radonsikring. Skal du sælge, er det en tilstandsrapport og energimærke, der er relevante — ikke radonsikring.

Kort sagt: radonsikring er en målrettet løsning på et målt problem. Kend dit niveau først, prøv den billigste virksomme metode, og dokumentér effekten med en kontrolmåling.

Sådan får du den rigtige pris på radonsikring

Fordi der ikke findes en reguleret pris på radonsikring, og fordi den rigtige metode afhænger helt af dit målte radonniveau og husets konstruktion, er gennemsnitstal kun et pejlemærke. Den eneste måde at få et retvisende billede på er at indhente konkrete tilbud og sammenligne dem på mere end bundlinjen:

1. Mål først. Få en dokumenteret langtidsmåling, før du indhenter tilbud. Tilbud uden et målt niveau bag sig er reelt gætteri — og kan føre til overdimensioneret sikring.
2. Indhent flere tilbud på samme grundlag. Oplys husets størrelse, konstruktion (terrændæk, kælder, krybekælder) og det målte radonniveau til alle, så tilbuddene bliver sammenlignelige. Da der ikke er nogen fast pris, er det her, du reelt får markedsprisen frem.
3. Få specificeret, hvad der er med. Indeholder prisen kun selve suget, eller også tætning, styringssystem og en kontrolmåling? Et billigt tilbud kan mangle netop den kontrolmåling, der dokumenterer effekten.
4. Spørg til dokumentation af effekten. En seriøs fagperson tilbyder en kontrolmåling efter sikringen, så du ved, at niveauet er kommet under 100 Bq/m³. Uden den betaler du for et resultat, du ikke kan bevise.

Bygherreguiden.dk samler uvildige pris- og beslutningsguides til hele forundersøgelseskæden — fra jordbund og fundament til radon. Den nemmeste vej til et realistisk prisniveau på din radonsikring er at få konkrete, gratis og uforpligtende tilbud fra forhåndsgodkendte lokale fagfolk og sammenligne dem på både pris, metode og dokumentation — så du selv afgør, hvad der passer til dit hus.