Radonmåling — pris og sådan måler du selv 2026

En radonmåling laver du billigst selv med sporfilm — passive dosimetre, der typisk koster 300-350 kr. pr. stk. inkl. moms i 2026 inkl. analyse. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst to målere i to opholdsrum, så regn med ca. 600-700 kr. for en gør-det-selv-måling. Målingen skal vare mindst 2 måneder i fyringssæsonen, og det vejledende referenceniveau er 100 Bq/m³.

Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv luftart, der siver op fra undergrunden og kan ophobe sig i indeluften — særligt i stueetagen og kælderen. Du kan hverken se, lugte eller smage den, og den eneste måde at vide, om din bolig har et problem, er at måle. Den gode nyhed er, at en radonmåling er både enkel og billig, og at du i de fleste tilfælde sagtens kan klare den selv.

På denne side får du overblik over, hvad en radonmåling koster i 2026, hvordan du måler korrekt med sporfilm, hvor længe målingen skal vare, hvornår på året du skal måle, og hvad du gør, hvis niveauet ligger over referenceniveauet. Vi holder priserne adskilt — gør-det-selv, digital måler og professionel måling er tre forskellige ting med tre forskellige prisniveauer.

Hvad koster en radonmåling i 2026?

En gør-det-selv-radonmåling med sporfilm (passive dosimetre) koster typisk 300-350 kr. pr. stk. inkl. moms, og prisen inkluderer både måleren, returforsendelse til laboratoriet og analyserapporten. Da Sundhedsstyrelsen anbefaler at måle i mindst to opholdsrum, ender en almindelig måling typisk på ca. 600-700 kr. inkl. moms samlet. Køber du flere ad gangen, falder stykprisen ofte til omkring 270-300 kr. Tallene er trianguleret mod markedspriser fra Radonforeningen og AGX.

Det vigtigste at forstå er, at prisen pr. sporfilm er lav, men at den samlede pris afhænger af, hvor mange rum du måler i. En ettages-bolig nøjes typisk med to sporfilm, mens et hus med kælder eller flere etager kræver flere — og dermed en højere samlet udgift. Bemærk også, at pris-intervallerne er triangulerede markedsskøn, ikke ét officielt myndighedstal: hverken Sundhedsstyrelsen eller Bolius oplyser et fast kronebeløb, men begge beskriver det at måle radon som enkelt og ikke særlig dyrt. Sidst gennemgået juni 2026.

Hvad er radon — og hvorfor måle?

Radon er en radioaktiv luftart, der dannes naturligt, når grundstoffet uran henfalder i jordlagene under huset. Den trænger ind i boligen gennem revner og utætheder i fundament, terrændæk og rørgennemføringer, og koncentrationen er typisk højest dér, hvor huset er tættest på jorden — altså i stueetagen og kælderen. Fordi radon hverken kan ses, lugtes eller smages, er en måling den eneste måde at fastslå niveauet på.

Sundhedsmæssigt er radon relevant, fordi langvarig udsættelse for forhøjede niveauer øger risikoen for lungekræft — det er netop derfor, myndighederne har fastsat et vejledende referenceniveau, du kan holde dit målte resultat op imod. Risikoen knytter sig til den dosis, du får over mange år, og den afhænger både af koncentrationen og af, hvor meget tid du opholder dig i de berørte rum. Det er årsagen til, at man måler i opholdsrum, der bruges flere timer dagligt, og ikke i fx et uopvarmet bryggers.

For en boligejer er målingen først og fremmest et beslutningsgrundlag: ligger niveauet lavt, kan du lægge bekymringen fra dig, og ligger det højt, ved du, at det kan betale sig at se nærmere på ventilation eller egentlig radonsikring. Uden en måling famler du i blinde — og du risikerer enten at bekymre dig unødigt eller at overse et reelt problem.

Hvad er referenceniveauet — 100 Bq/m³?

Myndighederne i Danmark har fastsat det vejledende referenceniveau for radon til 100 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Det bekræfter både Sundhedsstyrelsen og Bolius. Becquerel er en enhed for radioaktivitet, og tallet udtrykker, hvor mange henfald der i gennemsnit sker pr. sekund i en kubikmeter indeluft. Jo højere tal, jo mere radon.

Referenceniveauet er ikke en hård grænse, men en pejling: ligger boligens beregnede årsgennemsnit over 100 Bq/m³, anbefales det at gøre noget ved radonniveauet — typisk først med øget udluftning og ventilation. Sundhedsstyrelsen anbefaler mere effektive forbedringer, når niveauet overstiger 200 Bq/m³, og oplyser, at omkring 65.000 enfamiliehuse i Danmark har et niveau over netop 200 Bq/m³.

Pointen er, at det er årsgennemsnittet, der tæller — ikke et øjebliksbillede. Radonniveauet svinger over døgnet og året, og derfor er en kortvarig stikprøve ikke nok til at vurdere, om huset ligger over eller under referenceniveauet. Det er hele grunden til, at måleperioden og årstiden har så stor betydning, som de har.

Sådan måler du radon selv med sporfilm

Den anbefalede metode til en gør-det-selv-måling er sporfilm. Sundhedsstyrelsen beskriver sporfilmsmetoden som den enkleste og bedste måde at lave langtidsmålinger på. En sporfilm er en lille, passiv måleboks uden elektronik: den registrerer radon ved, at luftartens henfaldsprodukter sætter mikroskopiske spor i en plastfilm, som laboratoriet efterfølgende tæller og omregner til en koncentration. Fremgangsmåden er:

1. Bestil sporfilm fra et firma, der har specialiseret sig i at måle og analysere radon. Bestil mindst to — én til hvert opholdsrum, du vil måle.
2. Placér målerne i de opholdsrum, der bruges flere timer dagligt — typisk stue og soveværelse. Stil dem frit, væk fra varmekilder, træk og direkte sollys, og i en højde svarende til, hvor du opholder dig (ikke på gulvet og ikke helt oppe ved loftet).
3. Lad dem sidde uforstyrret i hele måleperioden — mindst 2 måneder. Lev som du plejer; du skal ikke ændre udluftningsvaner undervejs, for målingen skal afspejle den normale brug af boligen.
4. Send sporfilmene retur til laboratoriet efter perioden. Analysen og en rapport med det beregnede resultat følger med i prisen.

Sundhedsstyrelsen henviser til SBi-anvisning 270 om måling af radon i bygninger som den faglige standard, målefirmaerne arbejder efter. Du behøver ikke kende anvisningen i detaljer for at måle selv — men det er et godt tegn, hvis det firma, du bestiller fra, refererer til den.

Hvor og i hvor mange rum skal du måle?

Sundhedsstyrelsen er konkret på dette punkt: der bør måles i mindst to opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt, og i boliger med flere etager bør der måles på hver etage. Bolius lægger sig på linje og anbefaler minimum to målere placeret i de rum, hvor man opholder sig mest om vinteren, samt i kælderen, hvis man bruger den.

Logikken er todelt. For det første varierer radonniveauet fra rum til rum afhængigt af, hvor tæt rummet er på jorden, og hvor mange utætheder der er i konstruktionen mod undergrunden. For det andet er det din samlede udsættelse, der betyder noget — og den afhænger af, hvor du faktisk tilbringer din tid. Derfor giver det mening at måle netop i stue og soveværelse, hvor de fleste opholder sig flest timer.

I praksis betyder det:

• Hus i ét plan: mindst to sporfilm — typisk stue og soveværelse.
• Hus i to etager: mindst én sporfilm pr. etage, så begge plan dækkes.
• Hus med beboet kælder: en ekstra sporfilm i kælderen, hvor radonniveauet ofte er højest.

Det er denne mekanik, der afgør den samlede pris: jo flere rum og etager, jo flere sporfilm — og det er forklaringen på, hvorfor en gør-det-selv-måling kan koste alt fra ca. 600 kr. for et lille hus til betydeligt mere for en stor bolig med kælder og flere etager.

Hvornår på året skal du måle — fyringssæsonen?

Tidspunktet er afgørende. Radon skal måles i fyringssæsonen, hvor huset er lukket og opvarmet, så de højest mulige radonkoncentrationer kommer med i målingen. Sundhedsstyrelsen skriver direkte, at radon skal måles i fyringssæsonen, og Bolius angiver perioden 1. oktober til 1. maj.

Forklaringen er bygningsfysisk: om vinteren holder vi vinduer og døre lukkede og varmer op, og den varme inderum trækker — sammen med vindpåvirkning — jordluft ind gennem utætheder i konstruktionen (den såkaldte skorstenseffekt). Om sommeren, hvor vi lufter meget ud, er radonniveauet typisk lavere og mere svingende. En måling foretaget om sommeren ville derfor undervurdere det reelle problem og give et misvisende grundlag.

Kombinationen af mindst 2 måneder og fyringssæsonen er det, der gør resultatet pålideligt nok til at beregne et årsgennemsnit, du kan holde op mod referenceniveauet. Det er også grunden til, at de hurtige sporfilm-varianter på 10-14 dage kun bør bruges som en foreløbig indikation: de kan fange et akut højt niveau, men de kan ikke erstatte en langtidsmåling, når du skal træffe beslutning om eventuel radonsikring.

Regneeksempel — hvad ender en radonmåling typisk på?

For at gøre prisen konkret, her er to generiske regneeksempler. Tallene er afrundede og bygger på de triangulerede markedspriser ovenfor — dit eget køb kan ligge højere eller lavere afhængigt af udbyder og antal målere.

Eksempel 1: parcelhus i ét plan, gør-det-selv-måling.

Eksempel 2: villa i to etager med beboet kælder.

Eksemplerne er regneeksempler ud fra markedsspændene, ikke faktiske tilbud. De viser, hvorfor en gør-det-selv-måling for et almindeligt hus typisk lander mellem ca. 600 og 1.500 kr. inkl. moms — og at det er antallet af rum og etager, der i praksis afgør, hvor i spændet du ender. Vil du i stedet investere i en digital radonmåler, du kan genbruge, er engangsudgiften ca. 1.700-2.000 kr.

Gør-det-selv, digital måler eller professionel måling?

De tre fremgangsmåder dækker forskellige behov, og det er værd at vælge bevidst:

• Sporfilm (gør-det-selv) er det oplagte valg for langt de fleste boligejere. Det er billigt, det følger den metode, Sundhedsstyrelsen anbefaler, og det giver et pålideligt årsgennemsnit, når målingen varer mindst 2 måneder i fyringssæsonen. Ulempen er, at du får resultatet bagud — efter at sporfilmene er sendt til analyse.
• Digital radonmåler koster mere i anskaffelse (ca. 1.700-2.000 kr.), men er genbrugelig og viser et løbende niveau, så du kan følge udviklingen over tid og fx se effekten af bedre udluftning. Den er god til overvågning, men en enkelt-måling med sporfilm er typisk billigere, hvis du blot skal afklare niveauet én gang.
• Professionel måling er relevant ved hussalg, dokumentationskrav, tvister eller komplekse bygninger. Her rykker en specialiseret virksomhed ud, måler efter SBi-anvisning 270 og leverer en rapport, du kan bruge som officielt grundlag. Prisen er højere og bør indhentes som konkret tilbud.

Til en almindelig screening af din egen bolig er gør-det-selv-sporfilm tilstrækkeligt — myndighederne anbefaler netop denne metode til langtidsmålinger. Den professionelle måling kommer først for alvor i spil, når resultatet skal bruges over for en tredjepart.

Hvad gør du, hvis radonniveauet er for højt?

Viser målingen et årsgennemsnit over referenceniveauet på 100 Bq/m³, bør du gøre noget ved det. Trappen af tiltag går typisk fra det enkle og billige til det mere omfattende:

1. Øget udluftning og ventilation. Det første og billigste skridt. Mere frisk luft fortynder radonkoncentrationen, og i mange boliger med moderat forhøjede niveauer kan bedre ventilation alene bringe niveauet ned.
2. Tætning mod undergrunden. Revner og utætheder i fundament, terrændæk og rørgennemføringer er radonens indgang. Tætning reducerer indsivningen og er ofte en del af en egentlig radonsikring.
3. Radonsug. Ved højere eller vedvarende niveauer kan et radonsug — et system, der suger jordluften væk under huset, før den når indeluften — være den effektive løsning.

Disse mere omfattende tiltag hører under radonsikring, som er en separat ydelse, der prissættes for sig, og som en fagperson bør dimensionere ud fra dit konkrete måleresultat. Radonsikring behandles på Bygherreguiden.dk’s egen side om netop dette emne. Pointen er rækkefølgen: du måler først, og du sikrer kun, hvis målingen viser, at der er noget at sikre — og i givet fald i et omfang, der står mål med det målte niveau.

Hvornår er en radonmåling IKKE det, du har brug for?

En radonmåling er målrettet ét spørgsmål: hvor meget radon er der i din indeluft? Den løser ikke alt, og der er situationer, hvor du skal vælge noget andet:

• Du har allerede et bekræftet, højt niveau. Har du målt og fået et resultat klart over referenceniveauet, er næste skridt ikke endnu en måling, men en vurdering af radonsikring fra en fagperson.
• Du skal undersøge selve byggegrunden. Radonmålingen kræver et færdigt, opvarmet hus at måle i. Skal du bygge nyt, er det i stedet jordbunden og terrændækket, der skal projekteres rigtigt fra start — se Bygherreguiden.dk’s sider om jordbundsundersøgelse og fundament, hvor radonsikring kan tænkes ind i konstruktionen.
• Du skal sælge eller købe et hus byggeteknisk. Vil du have boligens generelle tilstand vurderet før en handel, er det en tilstandsrapport eller et huseftersyn, der er det rigtige værktøj — radon indgår ikke i den almindelige tilstandsrapport.
• Din bekymring handler om bæreevne eller statik. Revner i en konstruktion kan have helt andre årsager end radon; her er statiske beregninger det relevante.

Kort sagt: radonmålingen fortæller dig, om du har et radonproblem. Skal du handle på et bekræftet problem, byggeteknisk vurdere hele boligen eller undersøge en grund før byggeri, findes der mere målrettede ydelser — flere af dem behandler vi her på Bygherreguiden.dk.

Sådan får du den rigtige pris og en pålidelig radonmåling

Fordi en gør-det-selv-måling er billig, handler det mindre om at presse prisen og mere om at måle rigtigt, så resultatet kan bruges. Gør sådan her:

1. Vælg et firma, der måler og analyserer efter standarden. Bestil sporfilm fra en udbyder, der refererer til SBi-anvisning 270 og leverer en analyserapport — så ved du, at resultatet er sammenligneligt med referenceniveauet.
2. Køb nok målere. Spar ikke på antallet: mindst to opholdsrum, og en pr. etage plus kælder, hvis det er relevant. En enkelt sporfilm giver et ufuldstændigt billede.
3. Mål i fyringssæsonen i mindst 2 måneder. Det er den eneste måde at få et resultat, der afspejler det reelle årsniveau. Bestil i god tid, så målingen kan ligge inden for perioden 1. oktober til 1. maj.
4. Indhent tilbud, hvis du skal sikre. Viser målingen et for højt niveau, så få konkrete tilbud fra lokale fagfolk på radonsikring og sammenlign dem på omfang og pris, før du beslutter dig.

Bygherreguiden.dk samler uafhængige pris- og beslutningsguides til hele forundersøgelseskæden — fra jordbund og fundament til radon og tilstandsrapport. Den nemmeste vej fra en bekymring til en beslutning er at måle korrekt selv — og, hvis niveauet er for højt, at få gratis og uforpligtende tilbud fra forhåndsgodkendte, lokale fagfolk og sammenligne dem på det, der faktisk skal udføres.